Lydighed – det lyder da kedeligt?
Vi tilbyder i DcH Brædstrup ganske almindelig lydighed, men ikke i den kedelige form.
Vi bruger tid på at skabe et samarbejde mellem hund og fører, så vi som slutresultat får
en hund, der er arbejdsvillig og glad for de forskellige øvelser samt en fører, der
også synes de forskellige øvelser er spændende og sjove.
Hvad går det ud på?
I DcH Brædstrup tager vi udgangspunkt i DcHs Konkurrenceprogram i lydighed, hvori
der er en række øvelser. Feks. spor, rundering, lineføring. Dog kan det koges ned til at
lydighed er en disciplin, hvor hund og fører i et harmonisk samarbejde
udfører en række forskellige øvelser. Selvom der tages udgangspunkt i et konkurrenceprogram,
så er det ikke ensbetydende med, at man skal gå til konkurrence, men det er
noget som vi tilbyder træning til.
I selve træningen bliver der arbejdet med forskellige delmål indenfor de forskellige
øvelser, som der bliver tilpasset den enkelte hund og fører.
Opvarmningen inden en træning foregår ofte individuelt, kun hund og fører, med lidt hjælp fra
instruktøren, men nogle gange laves der fælles opvarmning.
Krav til at komme på lydighedsholdet
Der er nogle enkelte krav for at komme på lydighedsholdet;
Man skal have en vis form for kontakt med sin hund i den forstand, at den
til dels ikke distraheres af andre hunde, samt have en del basis-lydighed på plads inden.
Hunden og fører skal kende de mest basis øvelser, feks. sit, stå og dæk.
Tænker man, at den har styr på disse ting, men kan have lidt problemer med ikke at
blive distraheret af andre hunde eller mennesker, så kontakt instruktøren for at høre nærmere.
Vi hjælper gerne med at se hvad der lige mangler at trænes inden man starter på holdet.