Holdet er for unghunde i alderen fra ca. 4 mdr. - 3,5 år som har udfordringer med at bevare kontakten til hundeføreren samt hunde som generelt er udfordret på koncentrationen i deres træning.
Vi vil i træningen fokuserer meget på indarbejdelse af ro i træningen og at hunden kan finde ro på pladsen, når der er andre hunde der træner omkring os.
Vi kommer igennem en del af DcH's C-program som indeholder øvelserne:
- Lineføring både med kort line og med lang line hvor
hunden får fornemmelsen af at gå fri
- Sit
- Plads
- Stå
- Dæk
- Indkald
- Søg
- Apport
- Rundering
- Spring (kun for de hunde der er fyldt 1,5 år)
- Evt. sporlægning ved interesse(det er god mental stimulering)
Der vil være et øget fokus på kontaktøvelser imellem øvelserne, da vi i DcH Brædstrup ser kontakten som en af grundstenene for at godt samarbejde med hunden.
Vi træner udelukkende efter princippet om positiv indlæring og frivillig adfærd fra hunden, dvs. at hunden også vil lære selv at kunne tilbyde at arbejde sammen med hundefører og på den måde få en hund der tænker selv og ikke kun arbejder ud fra en given kommando.
Holdet kan betragtes som en “overbygning” til et evt. gennemført hvalpekursus, hvor der mere fokus på at øvelserne skal gennemføres korrekt, og vi finpudser og tilretter der hvor hunden har brug for hjælp.
Men med mere fokus på RO og koncentration i træningen, derfor må man også forvente at det vil tage længere tid, at indlære øvelserne og man skal som hundefører være indstillet på at træningen ikke handler om at lære så meget som muligt på kort tid,
men om at lære hunden øvelserne i hundens tempo.
Derfor vil det være en fordel at man har gennemført et hvalpe kursus inden opstart men ellers tages der udgangspunkt i de øvelser hunden kan ved opstart.
Målet er ikke at holdet skal kunne deltage i konkurrencer, men man må naturligvis gerne have dette som mål for sin træning. Vi er en klub der vægter det sociale mest og at det at nørde med hund behøver ikke være på konkurrence plan for at være sjovt.